Luftballon, karneval og David Bowie

Åh! Forestil dig at lande på Markuspladsen i en luftballon, at gå hen over den øde piazza og finde hen til et maskebal med David Bowie siddende ved et cembalo syngende sin sang “I´d rather be high”.

Du får det hele i den smukke reklame for Louis Vuitton, og videoen har flere Bowiereferencer til hans film og aliaser, der gør en Bowiefan lykkelig.

Reklamen er gennemført flot med den drømmende Venedigstemning, de overdådige kostumer og de smukke bygninger.

I reklamen flyver en ung kvinde i skikkelse af modellen Arizona Muse i luftballon fra Paris til Venedig, hvor hun lander ved nattetide på Markuspladsen og finder ind til maskeballet med David Bowie.

Markuspladsen er altid smuk og ISÆR ved aftenstide med Markuskirken og Dogepaladset som omdrejningspunkt. Selve pladsens opbygning skaber en helt speciel stemning med campanilen (det høje klokketårn) og gangene, der omkranser pladsen.

Det er på min bucketlist at komme til karneval i Venedig - og især en af de ekstravagante fester i byens smukke paladser. Det kræver planlægning med billetter, kostumeudlejning, maske og paryk, og selvom Bowie ikke sidder klar ved cembaloet og synger, er det en oplevelse, jeg ønsker mig at få med i min Venedigbagage.

Du kan købe billetter fra alt til 5 retters middage med efterfølgende drinksaften til helaftensunderholdning, og alene det at gå rundt i Venedigs gader og opleve de forskellige optrædener og kostumer, må være en oplevelse.

I reklamen åbner kvinden sine øjne og befinder sig pludselig alene i paladset. Festen er forsvindet, Bowie er væk, men se - der er et nodeark stukket ned i hendes Vuittontaske.

Hun forlader Venedig sejlende langs Canal Grande ud mod lagunen.

Der findes flere versioner på youtube af reklamen - både den faktiske reklame og diverse behind the scenes optagelser. Du kan se reklamen ved at trykke på billedet nedenfor.

I en artikel fra Vogue (se den her, der er et væld af smukke fotos fra tilblivelsen af reklamen) kobles ballet sammen med Jim Hensons kultklassiker "Labyrinth” fra 1986.

Det fryder mig, for inden jeg vidste noget som helst om Venedig, drømte jeg om at komme til et veneziansk maskebal, udelukkende fordi jeg som 13-årig så “Labyrinth” med David Bowie i hovedrollen som troldkongen Jareth.

Hvor har jeg set nedenstående balscene mange gange og drømt om at være Jennifer Connelly i balkjole - og danse med Bowie til en af hans egne sange.

Filmen havde ikke stor succes ved premieren, men er siden blevet en kultklassiker. Når man, som jeg, voksede op med Jim Hensons univers med Muppet Show og Fragglerne, var det perfekt timing med "“Labyrinth”, da jeg ramte mine teenageår.

Du kan se balscenen ved at trykke på billedet nedenfor.

På optagelse med Spiderman

Oktober 2018 var jeg i Venedig for at færdiggøre min bog “Sensitiv fra A-Z”. Jeg havde lejet mig ind på et familiedrevet hotel Locanda Silva med lille balkon og udsigt over kanal og små broer. Jeg fik hurtigt en rutine: Op at gå i den smukke by, inden butikkerne åbnede og turisterne landede. Tilbage og spise morgenmad - og derefter skrive nogle timer. Ud at gå igen og spise frokost. Skrive og sove til middag. Skrive mere og ud på en aftentur. Den perfekte kombination.

Jeg sad om formiddagen og skrev med balkondørene åbne og nød lydene af gondoler, der gled forbi i vandet….. da idyllen pludselig blev ødelagt af høje råb og tumult. Det viste sig, at der var filmoptagelser et par broer væk - mennesker løb råbende frem og tilbage, og filmfolk gav kommandoer i højtalere.

Jeg oploadede ovenstående video på sociale medier,hvor jeg funderede over, hvad der mon foregik. Der gik ikke længe, før jeg fik en meget begejstret besked fra min veninde Mette: Den kommende Spiderman film var i fuld sving med optagelser, og Hollywoodstjerner som Tom Holland og Jake Gyllenhall var i byen. Det måtte være det.

På min frokostvandring gik jeg nysgerrigt over mod Campo Santa Maria Formosa og ganske rigtigt: Hele pladsen var spærret af og lignende noget, der var blevet ramt af en tornado. Væltede maskeboder. En gondol i to dele. Kunstige murbrokker. Og - en kødrand af turister langs det stribede bånd ihærdigt spejdende efter kendisser.

Det var vildt som SÅ mange nysgerrige mennesker kunne blive BOMSTILLE, når råbet “Attenzione!!! Silencio! …and ACTION!” rungede over pladsen.

En gruppe skuespillere råbte og fulgte noget usynligt (Spiderman, der senere blev indsat digitalt) med øjnene, og til sidst kom Tom Holland aka Peter Parker løbende ind fra venstre iført skjorte og rygsæk. Samme scene blev taget om et utal af gange, og til sidst smuttede jeg tilbage på hotellet for at skrive videre. Jeg sendte nedenstående video til mine unger - og der var point på mor-kontoen, da Mads er vild med Marvel og Liv udmærket godt vidste, hvem Tom Holland var.

Det vidste sig senere, at filmen Spiderman Far from Home indeholdt adskillige scener fra Venedig - både smukke views over Canal Grande og Rialtobroen, der bliver smadret af stor elementarmonster - og det var sjovt at se den scene, jeg så blive optaget. Nu uden en masse turister udenom og med specialeffects og Venedig som perfekt baggrund.

Du kan læse mere om optagelserne på All about Italy

Og du kan se billeder fra optagelserne på torvet i denne artikel.

Du kan se den officielle trailer med glimt fra Venedig nedenfor - og er du til Marvels univers, kan jeg varmt anbefale filmen.

Fartkontrol a la Venezia

De mange kanaler, og vandet der omgiver byen, lægger en ro over Venedig, som jeg holder meget af. Her er der ikke noget med at springe for livet i trafikken, for al trafik foregår i kanalerne per båd. Motorbåd, sejlbåd, gondol - you name it. Så hvis du ikke sejler, foregår transporten til fods.

Dette giver et helt andet tempo og mentalitet. Og selvom der selvfølgelig er masser af motorlarm, sirener og råben også i Venedig, bløder vandet det hele op. Jeg bliver ikke træt i hovedet efter en hel dag i Venedig på samme måde, som hvis jeg har gået i indre by.

Og så er der for mig bare større charme i at se en stor båd lastet med kasser af tomater, salathoveder og artiskokker komme sejlende - end en lukket lastbil på motorvejen.

I det hele taget er det fascinerende at se al transport foregå til vands. Busser, taxaer, madudbringning, vasketøjslevering til hotellerne, ambulancer og bedemænd. Det hele kommer sejlende forbi, og jeg kan slet ikke se mig mæt.

Jeg vil anbefale dig at tage plads ved en af de mange caféer eller restauranter ud til Canal Grande og give dig god tid til blot at iagttage:

En luksustaxa kommer adstadigt vippende med et brudepar i stævnen. En båd med en kiste flankeret af to bedemænd i stiveste puds og hat kommer stille sejlende. Og luften bliver flænget af politiets sirene, da de kommer fræsende forbi i deres speedbåde.

Store fragtbåde lægger til ved hoteller og restauranter, hvorefter kasse efter kasse med frugt og grønt bliver læsset af til - friskt leveret fra fastlandet. Dette foregår som regel under højlydte råb og hilsner eller sang - for der er altid tid til at hilse på hinanden eller synge et par glade strofer over til kollegaen på den anden side af kanalen.

En anden version af Grønttorvet er at købe frugt og grønt direkte ved grøntbåden.

Så er der sofalevering…

En dag min mor og jeg var ude at gå langs Canal Grande ved udmundingen, hvor de mange både sejler ind i den historiske del af Venedig, lurede vi på, hvad politibetjenten lavede henne ved kanten med sit kamera. Det var selvfølgelig fartkontrollen - den venezianske version af et fartkamera:

En betjent står oppe på landjorden med et fartkamera og gemt nede i vandet er en anden betjent klar i sin speedbåd. Vi stod længe og ventede og krydsede fingre for en fartbisse men ak. Vi fik aldrig at vide, om den sejlende betjent ville gasse op og fræse afsted efter synderen - eller om betjenten til lands kunne nå at kaste kamera og sig selv ned i båden og komme med.

Henter du lige vasketøjet?

Det er da meget mere charmerende at have vasketøjet hængende ude i solen på denne måde - end inde i køkkenet på et tørrestativ som hos mig.

Turisterne tager billeder i flæng af diverse vasketøjstørring rundt om i Venedig, og jeg forestiller mig, at venezianerne ryster på hovedet af os. Det er jo bare vasketøj…

Men hvem kan ikke huske klippet fra Lady og Vagabonden, hvor de spiser hos Tony´s, og hvor Vagabonden sødt skubber den sidste kødbolle over til Lady, mens hun sidder med aftenskæret funklende i øjnene - og billedet panorerer op over bygningerne med vasketøjet hængende mellem sig? Det er da romantisk. Romantisk vasketøj… eller noget.

Jeg vil da klart foretrække at hænge mit vasketøj op med udsigt over en lille kanal i Venedig til hver en tid!

Torvehallerne go home…

 Når du besøger Venedig, kommer du ikke udenom at lægge et smut forbi Mercato Di Rialto - Venedigs grønt- og fiskemarked. Jeg vil varmt anbefale dig at komme om morgenen og se de lokale handle og nyde markedet, inden det helt store turistsus kommer rykkende ind.

Det er en helt anderledes oplevelse at gå på grønt- og fiskemarked her. Tomaterne er rødere, citronerne dufter, krabberne flygter (åh, jeg er sensitiv her, er ikke vild med de levende dyr, der ligger i store kasser) og vinduerne er nærmest i blommestørrelse. 

Flere steder sidder grønthandlere og skærer artiskokhjerter ud og lægger dem i vand, så de holder længere, og i en overdækket bygning finder du fiskemarkedet med friskfangede fisk, skaldyr og blæksprutter.

Du bliver venligt men bestemt bedt om ikke at røre frugt og grønt (mest turisterne…) - men det er også alt rigeligt at gå og suge indtryk og dufte og farver til sig. Lykken er at købe en stor klase vindruer med til din videre vandring eller jordbær, som flere steder sælges i praktiske “to go” bægre.

Hvis du ikke kan sproget, skal du være opmærksom på ikke at gøre som min mor og jeg forrige år. Vi havde sådan lyst til jordbær og hold da op, hvor var de dog billige. Ikke mange euro for et kæmpe bæger, som vi skulle have med tilbage til vores lille terrasse på hotellet. Vi blev slemt snydt (af os selv) og lo hele vejen hjem over ikke at have styr på tingene, for den enormt billige pris, vi havde set var selvfølgelig pr. 100 gram - så vi måtte slippe en del mere end forventet for vores jordbær…

Fiskemarkedets fangst kommer fra vandet om Venedig, mens frugt og grønt sejles ind fra fastlandet i store både.

Der kommer altid endnu en bro

Der kommer altid endnu en bro: Store og prangende, små og fine, af træ eller sten, you name it. Det gode ved at have været mange gange i Venedig er, at vi ikke føler nogen trang til Markuspladsen eller de andre meget turistede steder. Lykken er at blive væk i de små gyder og spise på de lokale beværtninger. Og så alligevel når man drejer om et hjørne – vupti, er man tilbage ved Rialtobroen. Venedig er stor og lille på samme tid.

Ved foden af Rialtobroen finder du på den ene side af broen et “hot spot” for model- og bryllupsfotografering. Ved de fleste små moler er gondolerne fortøjret, men de inderste bliver ikke altid brugt. Og her er der gang i fotograferingen. Bryllupspar krammer og modeller poserer i stiletter og flotte kjoler, mens fotograferne knipser løs.

På den anden side af broen er der den fineste lille udbyggede balkon, og her er det turisterne, der er i gang. Pænt står folk i kø, mens der bliver taget selfies og familiebilleder - eller som nedenfor: Min mor der tog billede af mig.

Men altså. Jeg foretrækker personligt de små fine broer i områderne væk fra hovedgaderne. Venedig rummer cirka 400 broer, så der er nok at tage af - og det er meget hyggelige at smutte ned af sidegaderne og væk fra turistlarmen og nyde alle de små broer, der her kommer din vej. Her kan du for øvrigt også meget bedre tage dine billeder i fred og ro, hvis du gerne vil fotografere.

Alt er bare mere frodigt i Venedig

Alt er bare grønnere og mere frodigt – og Venedigs blåregn
vælter ud over mure og hegn. Så smukke.

På min mors og mine vandreture sammen gennem Venedig små og store gader hygger vi os ved at kigge på blomsterkummer, gårdhaver og diverse små vindueskarme, hvor der altid står mindst én potte med blomster. Og vi må bare konstatere, at de bliver større og smukkere end hjemme på min mors altan.

Lige så vel som en tommelfingerregel i Venedig er at blive væk og smutte ned af de mindste gyder og stræder, er en anden at huske at kigge op. Der er altid en tagterrasse, et klokkespir eller altankasse med overdådige blomster at få øje på.

Acqua Alta: Højvande i Venedig

“Skynd dig Venedig, inden den synker.” Det har jeg fået at vide, siden min første tur dertil i 1997. Og det var først sidst år jeg fik oplevede Acqua Alta på Markuspladsen. Og endda kun en lille en af slagsen.

Udover de traditionelle fotos af gondoler og broer danner Acqua Alta også baggrund for mange billeder af Venedig. Som udefrakommende og turist kan det se helt hyggeligt ud, når man bliver nødt til at bevæge sig rundt via forhøjede gangstier, fordi vandet stiger op over knæhøjde.

Jeg blev også grebet af turistbegejstringen efterår 2019, da et minihøjvande ramte Markuspladsen, og man kunne køle tæerne i vandet og spadsere rundt i vandet. Smukt ser det ud, når bygningerne spejler sig i vandet, og jeg havde et grin med at få taget billedet af en tysk kærestepar, der gik all in på at holde min taske og vade i vandet sammen med mig.

Det var dog først, da et brugt plaster sejlede forbi mine fødder, at jeg tænkte nærmere over, at vandet ikke blot kommer sejlende ud over Canal Grandes bredder og op på gaderne - men også klukker op af ristene på pladsen med vand fra under byen.

Mens turister knipser det ene billede efter det andet, er de lokale ikke glade for højvandet, da det afstedkommer afskærmninger af butikker, besværlig gang rundt i byen og - når tidevandet bliver ekstra højt - ødelæggelser af bygninger og interiør.

Acqua Alta er relateret til tidevandet i den venetianske lagune, og når du ser billeder af Venedig under vand med underteksten “Venedig skyller væk”, skal du vide, at det sædvanligvis kun varer et par timer om dagen. 

Og skal jeg være helt ærlig… så har jeg slet ikke oplevet Acqua Alta, for den officielle definition af Acqua Alta er, at vandstanden er højere end 90 cm over normal vandstand, og det kan man ikke sige om den lille pyt, jeg oplevede.

Men det var en oplevelse og fascinerende at gå ned til vandkanten ud mod lagunen ved Canal Grandes udspring og se vandet skylle op over bredderne.

Kunsten at få det hele med.

Et øjebliksbillede fra mit bogskriveri, da jeg var i den afsluttende fase af “Breve fra Venedig”.

Oh at få det hele med i bogen - for der er både det gode sted med hattene og chokoladebutikken med de bedste chokolader. Der er butikken med de indbundne notesbøger. Og pladsen med de bedste caféer. Og og og. Jeg endte med at lave 3 forskellige ruter gennem Venedig alt efter om du er til shopping, kunst eller lidt af alting.

Det krævede post-its og lange vandreture gennem byen for at få de helt rigtige forklaringer og “husk at dreje til højre ved den lille bro” med i bogen.

Canal Grande: Byens bedste udsigt

Du finder smukke udsigter over Venedigs hustage flere steder i byen: Dogepaladset,

Jeg blev tippet af Venedigfotografen Kinga Lefska (se hendes smukke billeder her) om at gå op på toppen af Fondaco Dei Tedeschi, som er et stormagasin beliggende ved siden af Rialtobroen.

Du skal booke besøg på tagterassen i forvejen, men det er oplevelsen værd. Jeg har været forbi både i dagslys og om aftenen, og begge dele var meget smukt.