Velkommen til min podcast om det sensitive karaktertræk:

HSP, hypersensitiv, overfølsom – kært barn, mange navne. Denne podcast vil ikke så meget lære dig, HVAD det vil sige at være sensitiv – det har du selv årelang erfaring i – men mere inspirere dig til, HVORDAN du være sensitiv i verden med livsglæde og balance.

Du kan enten lytte til podcasten direkte fra siden eller abonnere via iTunes lige her.

 

Kunsten at lytte - og blive lyttet til

Det er vigtigt – det med at lytte. Det er her, vi giver hinanden opmærksomhed, det er her vi lærer nyt og det er her, vi knytter bånd med hinanden. Som sensitivt menneske er du naturligt nysgerrig på dine omgivelser og dine relationer. Du er fuld af empati. Du er ikke bange for dybe følelser.

Taknemmelighed er vejen frem!

Taknemmelighed er koblet til essentielle faktorer som håb, lykke, selvværd og optimisme. Taknemmelighed giver større tilfredshed i livet og højner din livsglæde – for hvad nytter familie, venner og gode oplevelser, hvis du ikke giver dig tid til at sætte pris på dem? Denne podcast dykker ned i, hvad taknemmelighed er og hvordan vi får mere af den.

Skub til verden med din stemme!

Vokalcoach og stemmetræner Klaus Møller fortæller i denne podcast om, hvordan vi påvirker hinanden med vores stemmer, og giver flere eksempler (der er ret morsomme – det er vildt, hvad han kan med sin stemme) på, hvordan du påvirkes og kan påvirke andre. En podcast med enkle tip, sjove eksempler og en mand, der virkelig kan sit kram!

Verdens nemmeste meditation

Er du sensitiv og søger lette redskaber til at skrue lidt ned for tankemylder og uro – og kunne du tænke dig at meditere? Så er Sebastian Overgaards nye bog “Verdens nemmeste meditation” i mine øjne genial. Sebastian fortæller om bogen, øvelserne og hvad det er, den kan gøre for sensitive mennesker.

Velkommen til festen - et onlineforedrag for sensitive

D. 10. april holdt jeg et onlineforedrag for sensitive med titlen “Velkommen til festen.” Efterspørgslen har efterfølgende været så stor, at jeg har valgt at lægge det ud på min podcast, så du kan høre det når og hvor som helst. Foredraget varer cirka 45 min. med efterfølgende spørgsmål og svar. Hovedbudskabet? Det er SKØNT at være sensitiv, og husk: Vi har SÅ mange kvaliteter.

Sensitive, krop og kemi: Gæst Caroline Fibæk

“Vi er sensitive i et insensitivt samfund.” Sådan sparkes podcasten igang af dagens gæst. Biopath, forfatter og inspirator Caroline Fibæk fortæller om hjernebølger, kemi og stress i kroppen. Vi taler om, hvorfor sensitive har en massiv fordel – og du får 3 tips til at skabe balance i dit liv og din krop.

Lydfølsom - derfor er det en fordel

At være sensitiv kan komme til udtryk på mange måder, og det at være lydfølsom er en af dem. I denne podcast fortæller jeg lidt om, hvordan jeg selv er lydfølsom, og jeg giver eksempler på, hvordan det kan være drænende – men i allerhøjeste grad også, hvad fordelene er.Du får fif til, hvordan du kan bruge din lydfølsomhed som en fordel, så du kan skrue op for din energi og passe godt på dig selv.

Sov godt: Tips til ro, healing og bedre søvn

Uanset om du kan have svært ved at falde i søvn eller oplever at vågne i løbet af natten, så får du her tips til at støtte krop og sind i at falde til ro og få sovet. Du bliver guidet i energipunkter, og du får forklaring på, hvorfor et dybt og godt åndedræt kan gøre en verden til forskel for sensitive mennesker. 

Sensitive og farver: Gæst Rebekkah Leve

Kan du påvirke dig selv via farven på det tøj, du går i? Eller de farver du har på væggene? Og er der specielle farver du som sensitiv kan bruge til at booste dig selv? Det og meget andet fortæller Rebekkah Leve fra Mindfulstyling.dk om.

Sensitive og relationer

Som sensitiv kan det være ekstra vigtigt at være godt bevidst omkring dine relationer. Netop fordi du er sensitiv, er du garanteret rigtig god til at fornemme, hvordan folk har det, hvorfor de handler som de gør, og hvad de har brug for.

I dagens podcast bliver du guidet gennem 4 trin til at heale og styrke en relation – eller blive klart på, om det er en relation, der skal fylde i dit liv.

Johannes Møllehave gæster podcasten

Kommer livsglæde naturligt til alle, og var H. C. Andersen sensitiv?

Johannes Møllehave giver i denne podcast sine bud på ovenstående krydset med historier fra sit liv, inspiration og en passion for livet, der ikke kan undgå at smitte. Da jeg spurgte ham, hvad det vil sige at være sensitiv, gav han  et meget enkelt svar.

Livsglæde: Hvad, hvordan og hvorfor?

Hvad er livsglæde for dig, og hvordan skruer du op for den?

Sensitive har som oftest en dyb indre verden og stor adgang til et rigt følelsesliv. Hvorfor ikke bruge dette til at skrue op for din livsglæde? I denne podcast vil du blive introduceret til 3 nøglespørgsmål samt en visualiseringsøvelse, der vil gøre dig klogere på, hvordan du skaber meget mere livsglæde i dit liv.