Der er brug for sensitive mennesker i verden: Dig!

 

Nemlig! Dig! 

Det er dig, jeg taler om. Der er brug for dig!

Som sensitivt mennesker er du nysgerrig på dine omgivelser og dine relationer. Du er fuld af empati. Du er ikke bange for dybe følelser. Og du vil garanteret hellere tale om livets store spørgsmål end om vejret.

I en tid hvor alt går stærkt, hvor flere og flere mennesker føler sig ensomme og stressede og i en tid, hvor vi endelig er begyndt at stille spørgsmålstegn ved vores hurtighed, manglende nærvær og kraft om at være "på" konstant - er der brug for sensitive mennesker.

Dig.

Der er en grund til, at det lige netop er dig, folk gerne vil tale med. Du forstår at lytte. At give plads. At rumme de følelser, der måtte være. 

Du forstår at se folk i øjnene og være nærværende lige her og nu. Du er nysgerrig og interesseret. Du fornemmer, hvordan folk har det, og hvad de har brug for. Og du lytter. Uden at afbryde og konstant tale om dig selv i stedet. 

Du gør en forskel - netop fordi du er sensitiv


Der er behov for dig. Og du gør en kæmpe forskel for mennesker omkring dig - måske uden at lægge mærke til det. Så idag vil jeg opfordre dig til at bruge fem minutter på at give dig selv lidt kredit. 

Sæt dig stille ned og tænk tilbage på de seneste dage. På dine nærmeste relationer - og på mennesker omkring dig. Hvor kan du se, at du gør en forskel? Netop fordi du er sensitiv?

Træk vejret langsomt og dybt ned i maven, og giv dig selv lov til at se og ikke mindst mærke, hvor værdifuld du er for verden omkring dig. 
Dit sensitive karaktertræk gør dig til en mere nærværende ven, en kærligere mor, en mere forstående kollega og en kæmpe kraft i verden, som ikke kan undværes. 

Nemlig. Dig!




Husk også lige at passe på dig selv


Min erfaring (både personligt og som mentor) er, at sensitive mennesker er hamrende gode til at passe på alle andre, men glemmer sig selv. 

Måske kender du det?

Du mærker og fornemmer alle andre, så du pludselig har svært ved at mærke dig selv. Og du bruger tid, kærlighed og kræfter på alle andre - og sidder pludselig helt træt med en følelse af "Hvad med dig?"

Derfor vil jeg opfordre dig til at bruge fem minutter på dig selv i dag. Bare fem minutter. Det lyder ikke af meget. Men finten er at GØRE det. Uanset om det er at sidde med en god bog og huske dig selv på, at du gør dette for DIG - eller om det er at sidde og kigge på skyerne og trække vejret langsomt og roligt. 

Gør det. Din krop og dit sensitive nervesystem elsker dig for det. Og det samme gør dine opgivelser. Du bliver nemlig mere rolig, mere balanceret og mere dig, når du giver dig selv de små oaser i hverdagen, som du har brug for.

Så hvad vil du gøre for dig selv i dag? Hvad virker for dig? 

Læg meget gerne dine bedste tips og tricks, så vi kan blive klogere på os selv og hinanden - måske har du en god vane, vi andre kan nyde godt af?

 

naervaer med dig selv

0 kommentarer

Der er endnu ingen kommentarer. Vær den første til at skrive en!