Fartkontrol a la Venezia

De mange kanaler, og vandet der omgiver byen, lægger en ro over Venedig, som jeg holder meget af. Her er der ikke noget med at springe for livet i trafikken, for al trafik foregår i kanalerne per båd. Motorbåd, sejlbåd, gondol - you name it. Så hvis du ikke sejler, foregår transporten til fods.

Dette giver et helt andet tempo og mentalitet. Og selvom der selvfølgelig er masser af motorlarm, sirener og råben også i Venedig, bløder vandet det hele op. Jeg bliver ikke træt i hovedet efter en hel dag i Venedig på samme måde, som hvis jeg har gået i indre by.

Og så er der for mig bare større charme i at se en stor båd lastet med kasser af tomater, salathoveder og artiskokker komme sejlende - end en lukket lastbil på motorvejen.

IMG_2819.jpeg

I det hele taget er det fascinerende at se al transport foregå til vands. Busser, taxaer, madudbringning, vasketøjslevering til hotellerne, ambulancer og bedemænd. Det hele kommer sejlende forbi, og jeg kan slet ikke se mig mæt.

Jeg vil anbefale dig at tage plads ved en af de mange caféer eller restauranter ud til Canal Grande og give dig god tid til blot at iagttage:

En luksustaxa kommer adstadigt vippende med et brudepar i stævnen. En båd med en kiste flankeret af to bedemænd i stiveste puds og hat kommer stille sejlende. Og luften bliver flænget af politiets sirene, da de kommer fræsende forbi i deres speedbåde.

Store fragtbåde lægger til ved hoteller og restauranter, hvorefter kasse efter kasse med frugt og grønt bliver læsset af til - friskt leveret fra fastlandet. Dette foregår som regel under højlydte råb og hilsner eller sang - for der er altid tid til at hilse på hinanden eller synge et par glade strofer over til kollegaen på den anden side af kanalen.

En anden version af Grønttorvet er at købe frugt og grønt direkte ved grøntbåden.

En anden version af Grønttorvet er at købe frugt og grønt direkte ved grøntbåden.

Så er der sofalevering…

Så er der sofalevering…

En dag min mor og jeg var ude at gå langs Canal Grande ved udmundingen, hvor de mange både sejler ind i den historiske del af Venedig, lurede vi på, hvad politibetjenten lavede henne ved kanten med sit kamera. Det var selvfølgelig fartkontrollen - den venezianske version af et fartkamera:

En betjent står oppe på landjorden med et fartkamera og gemt nede i vandet er en anden betjent klar i sin speedbåd. Vi stod længe og ventede og krydsede fingre for en fartbisse men ak. Vi fik aldrig at vide, om den sejlende betjent ville gasse op og fræse afsted efter synderen - eller om betjenten til lands kunne nå at kaste kamera og sig selv ned i båden og komme med.

IMG_7873.jpeg