Der kommer altid endnu en bro

Der kommer altid endnu en bro: Store og prangende, små og fine, af træ eller sten, you name it. Det gode ved at have været mange gange i Venedig er, at vi ikke føler nogen trang til Markuspladsen eller de andre meget turistede steder. Lykken er at blive væk i de små gyder og spise på de lokale beværtninger. Og så alligevel når man drejer om et hjørne – vupti, er man tilbage ved Rialtobroen. Venedig er stor og lille på samme tid.

IMG_7870.jpeg

Ved foden af Rialtobroen finder du på den ene side af broen et “hot spot” for model- og bryllupsfotografering. Ved de fleste små moler er gondolerne fortøjret, men de inderste bliver ikke altid brugt. Og her er der gang i fotograferingen. Bryllupspar krammer og modeller poserer i stiletter og flotte kjoler, mens fotograferne knipser løs.

Adjustments.jpeg

På den anden side af broen er der den fineste lille udbyggede balkon, og her er det turisterne, der er i gang. Pænt står folk i kø, mens der bliver taget selfies og familiebilleder - eller som nedenfor: Min mor der tog billede af mig.

Men altså. Jeg foretrækker personligt de små fine broer i områderne væk fra hovedgaderne. Venedig rummer cirka 400 broer, så der er nok at tage af - og det er meget hyggelige at smutte ned af sidegaderne og væk fra turistlarmen og nyde alle de små broer, der her kommer din vej. Her kan du for øvrigt også meget bedre tage dine billeder i fred og ro, hvis du gerne vil fotografere.

IMG_7868.jpeg
IMG_7871.jpeg